Vi har haft en kedelig sag hvor en af vores kunder er blevet stoppet af færdselspolitiet under en transport af en Troxler densitetsmåler. Politiet kunne konstatere, at de lovmæssige krav for transporten ikke var opfyldt. Det har medført at både føreren af køretøjet og firmaets sikkerhedsansvarlige, efterfølgende har modtaget meget store bødeforlæg. Derfor opfordrer vi vores kunder til at være opmærksom på, om de overholder gældende lovgivning.
Statens Institut for Strålehygiejne (SIS) har udgivet en publikation, som beskriver forholdende omkring brug og transport af måleapparater der indeholder radioaktive kilder. Vi tilråder at alle brugere af Troxler densitetsmålere læser publikationen, som er tilgængelig på SIS hjemmeside: ” Vejledning om mobile apparater indeholdende lukkede radioaktive kilder”. De regler der gælder for transport af Troxler densitetsmålere er beskrevet i afsnit 5.2, men hele publikationen er relevant.
Skilte til afmærkning af køretøjet samt en sikkerhedskuffert der indeholder alt lovpligtigt sikkerhedsudstyr, kan købes hos TF-Trading A/S. Vores Troxler ekspert Ib Lang står altid til rådighed, hvis der opstår behov for vejledning.
Ifølge Færdselsstyrelsens bek. nr 665 af 18/8-1999, skal der være tilknyttet en sikkerhedsrådgiver til firmaer som transporterer farligt gods.
Vi har i mange år brugt Danske Fragtmænd til transport af radioaktive Troxler isotopsonder mellem os og vores kunder. Danske Fragtmænd har imidlertid valgt ikke længere at transportere radioaktivt gods. Derfor har vi indgået aftale med en anden speditør, som kan varetage disse transporter. I praksis vil det sige at isotopsonder, der sendes til eller modtages fra TF-Trading A/S, skal afhentes/indleveres til vores speditørs vareindlevering i Hasselager. Læs mere om ordningen her.
This article is about transportation of radioactive Troxler density gauges on Danish roads.
|